De store filosoffer: Venner og Venskab
Kursusbeskrivelse
Noget det bedste i livet er gode venner. Glæde, mening og lykke kommer af kærlighed og venskab. Men hvad er venskabet? Hvorfor er det så vigtigt? Og hvad er en god ven? For de store filosoffer fra Sokrates til Kierkegaard har venskabet være et centralt filosofisk tema i samspil med lidenskab, kærlighed, erotisk tiltrækning, gensidighed og samhørighed.
Filosofferne har også brugt venskabet til at forstå det politiske venskab og demokratisk fællesskab i frihed, lighed og broderskab, som danner grundlag for politisk samhørighed og identitet. Demokratisk samtale forudsætter gensidig åbenhed, respekt og anerkendelse. Og det globale og kosmopolitiske samfund kræver venskabets åbenhed over for det andet menneske.
Alligevel kan vi ikke længere tage venskabet for givet. Verden præges af krig, vold og konflikt, og vi har flere fjender end venner, og mange mennesker føler sig ensomme uden dybe sociale relationer, selvom de har masser af følgere på Facebook, Instagram og andre sociale medier. Det er blevet er blevet en stor udfordring at have gode venner og holde fast ved dem i livets løb. Forhåbentlig kan de store filosoffer hjælpe os til at stille skarpt på venner og venskaber, så vi kan leve godt og lykkeligt.
Kursusleder: Søren Rohmann-Sønderby, højskolelærer
Højskolens Rytme
8.00 Morgenmad
8.30 Morgensamling
12.00 Frokost
14.30 Kaffepause
17.30 Mulighed for aftensang i Klosterkirken
18.00 Aftensmad
21.00 Aftenkaffe
Program
|
|
Søndag 27.07. |
|
|
14:00 |
Ankomst og indkvartering |
|
|
17:00 – 17:45 |
Med venner Velkomst, introduktion til ugens program, en fortælling om venskaber og højskolesangbogens venskabssange. v/Ursula Dieterich-Pedersen, Forstander og Emil Hageman Christensen, højskolelærer |
|
|
19:30 - 21:00 |
Filosofisk salon v/ Emil Hageman Christensen, højskolelærer |
|
|
|
Mandag 28.07. |
|
|
09:15 – 11:45 |
Det er aldrig for sent at få en barndomsven Et voksenvenskab udspringer ofte af et interessefællesskab. Med tiden udvikler det, som i begyndelsen var et bekendtskab, sig til et egentligt venskab. Venskabet er ikke en sammensmeltning af to, men en overkommelse af, at den anden altid er en Anden, og at man i bund og grund også er fremmed for sig selv. Ved at dele og indgå i hinandens livsfortællinger, blive man livsvidne. Ikke et livsvidne på sammen måde som hvis venskabet var startet i barndommen, men livsvidne i den voksnes refleksion over det levede liv. v/ Benedicta Pécseli |
|
|
14:00 – 16:00 |
Stoisk venskab Den stoiske filosofi er kendt for sit etiske ideal om en indre ro og upåvirkelighed overfor skæbnens tilskikkelser. Som Marcus Aurelius skriver til sig selv i sine Meditationer: ”Du skal ligne klippen i havet. Bølge på bølge slår imod den, men den står fast, og de skummende vande lægger sig ved dens fod.” Spørgsmålet er: Hvad betyder dette fokus på indre ro og en stoisk grundholdning for vores syn på venskabet? Dette spørgsmål undersøges nærmere under inddragelse af bl.a. den romerske filosof og statsmand Seneca. Det undersøges hvad stoisk tænkning egentlig har at sige om venskabets betydning, og hvordan vi informeret af stoisk tænkning kan (og måske bør) betragte venskabets rolle i og for vort liv. v/ Søren Rohmann-Sønderby |
|
|
16:00 – 17:00 |
Mulighed for fordybelse: Byvandring i Løgumkloster med rundvisnings i Klosterkirken v/Jon Pedersen, cand.mag. |
|
|
19:30 – 21:00 |
Mit liv som Hund Hunden er efter sigende menneskets bedste ven. Hunden er også det første dyr som blev domesticeret og dermed tæt knyttet til mennesket både som en del af jagten, som vagthund, som symbol på trofasthed og siden som kæledyr. Vi dykker ned i kunstens verden og ser på "hundeportrætter" fra vagthund i det gamle Egypten, via symbolske malerier i europæisk kunsthistorie og jagtscener fra Skagen til Banksys street art. v/ Anja Kjølby, højskolelærer |
|
|
|
Tirsdag 29.07. |
|
|
09:15 – 11:45 |
Jonas Holst: Venskabets idéhistorie Hvad vil det sige at handle og tænke i venskabets ånd? Hvilken betydning har det for vores tilværelse og for vores samliv med andre? Er det en forudsætning at have indgået et venskab med andre for at kunne handle og tænke i dets ånd? Hvad lægger vi i dét at være venner, og hvad har det med ånd at gøre? Med afsæt i eksempler fra filosofi, litteratur og hverdagslivets righoldige fællesdepot vil foredraget kredse omkring disse spørgsmål og søge svar på dem i dialog med mødets deltagere. v/ Jonas Holst |
|
|
14:00 – 17:00 |
Emmanuel Lévinas hinsides venskabet Den fransk-litauiske-jødiske tænker Emmanuel Lévinas (1906-95) slog sent igennem med bogen Totalitet og uendelighed (1961). Heri giver han en helt ny beskrivelse af, hvad 'ansvar' er for et fænomen. I Lévinas' fænomenologiske beskrivelse har erfaringen af "ansvar-for-den-anden" karakter af et indbrud i jegets verden. Hvor Kant havde sagt, at moral handler om ved fornuftens hjælp at løfte sig op til en almen og universel sfære, hvor alle i princippet kan 'bo', da hævder Lévinas, at ansvar for den anden er en singulær og konkret erfaring, der finder sted uforudset og uformidlet, og som ikke kan kontrolleres. Hos Aristoteles betragtes venskabet mellem to, der er 'ens i dyd', som en afgørende del af et godt og lykkeligt liv i polis, i byen, men hos Lévinas er "ansvar-for-den-anden" en erfaring, der finder sted "uden for byen" – og 'den anden' er ikke min ven, men en fremmed, der med sin nød stiller mig til ansvar for noget, jeg ikke har gjort. At erfare sit ansvar for den fremmede, er ikke en lykkelig erfaring. v/ Henrik Vase Frandsen |
|
|
19:30 – 21:30 |
Spændingsvenskaber – risikofyldte udfordringer og kollektiv begejstring I foredraget præsenteres det, som den aktuelle venskabssociologi ser som venskabets hovedformer og der opridses nogle roller og funktioner, som venskab kan tilskrives i det senmoderne samfund. Herefter præsenteres og diskuteres det, man kan kalde for ”spændingsvenskabet”. Det er en form for venskab, som i særdeleshed gestalter betydningen af kollektive samfølelse (også kaldet efferverscens), hvilket synes at være en stadig mere sjælden erfaringsform i det blodfattige, skærmfulde, privatiserede Netflix-liv mange mennesker praktiserer i dag. v/ Poul Poder |
|
|
|
Onsdag 30.07. |
|
|
09:30 - 11:45 |
Det ulige venskab – om eksistens og etik i mentorskabet At være mentor for et andet menneske anses for at en af de bedste måder til at hjælpe og støtte andre. Fra Sokrates til Kierkegaard har mentorskabet været en centralt for inkludering, læring og coaching for at få mennesker til at vokse. Dette samspil mellem mester og elev, erfaren og uerfaren, ny og gammel, voksen og barn kan betragtes som et venskab, der bygger på anerkendelse, respekt og generøsitet. I dag er mentorskaber udbredt i hele samfundet, i erhvervsliv, undervisning, sundhed og ikke mindst i den sociale sektor, hvor mentorskaber bruges til at bringe, ensomme, psykisk syge eller socialt udsatte mennesker tilbage til samfundet. Dette foredrag vil undersøge mentorskabets magi med fokus på hjælp til andre mennesker, frihed og engagement i socialt arbejde, mening og paradokser i mentorskaber, matchmaking og sympati, og ikke mindst mentorskabets eksistentielle kommunikation, v/ Jacob Dahl Rendtorff |
|
|
13:00 – 15:45 |
Ekskursion til Rømø – venskaber på havet Rømø er kendt for sine kommandører på hvaljagt i ishavet. Det er familiebånd der binder på de store skibe, men også venskaber. Og de skal binde tæt når man er så mange måneder sammen på så lidt plads. Vi skal se museet kommandørgården, øens kirkegård og til sidst slå os løs på Europas største sandstrand Lakolk, hvor vi kan se i havets evighed med lyden af venners latter. v/Ursula Dieterich-Pedersen, Forstander og Emil Hageman Christensen, højskolelærer |
|
|
16:00 – 17:00 |
Mulighed for fordybelse: Besøg i Peter Kemps stue |
|
|
19:30 – 21:00 |
Broderskab Mennesker har tilsyneladende til alle tider grupperet sig i broderskaber (og søsterskaber), sammenslutninger større og tyndere end familien men mindre og stærkere end 'universelle' fællesskaber såsom nationen. Broderskabet forsøger at være en ikke-familie familie. I dette oplæg skal vi ind i alt fra klostre til rockergrupper for at se, hvordan broderskab er blevet tematiseret, hvordan loyalitetsforhold er blevet forhandlet, og hvordan grænserne mellem broderskab og andre fællesskabsformer såsom venskabet har udspillet sig, men også hvordan broderskaber altid også er blevet kritiseret for at være elitære, hemmelighedsfulde, i modstrid med familien Jf Jesus' påbud om at forlade familien), antidemokratiske, patriarkalske etc. Broderskabet er ikke kun en ikke-familie familie men også et forsøg på at udvide venskabets bånd hinsides den nære ven. v/ Mikkel Thorup |
|
|
|
Torsdag 31.07. |
|
|
09:30 - 11:45 |
Venskabets politik. Et langt idéhistorisk snit Venskabet er et af de gennemgående temaer i vestlig filosofihistorie. Og stadig i dag udgør antikke venskabsfilosofier (og særligt Aristoteles) en inspirationskilde for nutidig filosofisk tænkning. Samtidig har den antikke venskabsfilosofi et tydeligt politisk aspekt, som ofte formuleres som et ideal om en venskabets politik – et ideal, som også tit antages stadig at være relevant i det. Men ser man de antikke venskabsfilosoffer – Platon, Aristoteles, Cicero – i deres politisk-sociologiske sammenhæng, bliver det tydeligt, at deres venskabsfilosofi er knyttet til en forestilling om politik som patriarki. Det er husfædre (patriarker), som har politiske venskaber med hinanden, og som samtidig bruger nyttevenskaber til at sikre socialt lavereståendes loyalitet. I et længere idéhistorisk perspektiv bliver det endvidere tydeligt, hvor omfattende et skifte i synet på venskabet, der finder sted i det tidligt moderne Europa. Pludseligt er venskabet ikke længere den lim, som holder det politiske fællesskab sammen, men en privat og følelsesbaseret ting, der udgør en potentiel trussel mod det politiske fællesskab. Samtidig overtager staten og dermed det institutionelle herredømme den rolle, venskab mellem patriarker tidligere spillede som overordnet ramme for det politiske fællesskab. Venskabet står dermed i modsætning til det offentlige og dermed det politiske – en ”vennetjeneste” er blevet navnet på politisk forfald og korruption. v/ Adam Diderichsen |
|
|
14:00-15:45 |
Venskabets begrænsning, Kærlighedens mulighed Venskabet har siden Aristoteles spillet en, hvis ikke den centrale rolle i den vestlige forståelse af det politiske fællesskab. Venskabet er at være samme i dyder, at deles om et knækket symbol. Men dermed er vennen heller aldrig den helt fremmed for mig, men den fremmedes lighed med mig selv. Dette ses blandt andet ved, at det politiske fællesskab i vestlig idéhistorie tænkes som broderskabet – kvinderne har været ekskluderet for at oprette det venskabsbaserede politiske fællesskab. Men i et ægte politisk fællesskab deler jeg ikke kun skæbne med ligesindede, men tvinges også til at svare an over for den fremmed, som er mig total fremmed. Til en begyndelse tager man ikke ansvaret, det tvinger sig ind på en. Dvs. mit ansvar over for den fremmedes fremmed kommer til mig udefra som en indgriben i min konkrete verden. Ansvaret har dermed også ligheder med kærligheden, som er en udefra kommende hændelse, der griber mig og hensætter mig i en helt ny situation over den Anden v/ Niels Mattsson Johansen |
|
|
16:00 – 17:00 |
Mulighed for fordybelse: Besøg på Museet Holmen |
|
|
19:30 – 21:00 |
Afslutningsaften og festmiddag Starten på vores afslutningsaften bliver hjemmekoncerten med Ea Cornelia LIndbjerg, som denne gang har sin trio med. Det er ikke kun jul – det peger videre mod det nye år og der bliver plads til fællessang og hygge. v/alle lærere |
|
|
|
Fredag 01.08. |
|
|
09:15 - 11:00 |
Venskab og demokrati i Martha Nussbaums tænkning Man kan ikke sætte et lighedstegn mellem venskab og demokrati. Men hvis man ønsker at forstå demokrati som mere end blot en styreform, kan man hos filosoffen Martha C. Nussbaum finde nogle interessante argumenter for, hvordan de to begreber alligevel er tæt forbundne. For hende er fx solidaritet, gensidig respekt og empati hjørnesten i et velfungerende demokrati. Gennem sit mangeårige forfatterskab er hun blevet kendt for at pege på nødvendigheden af demokratisk dannelse og for at opstille en teori om det retfærdige samfund. Hendes tænkning skaber ofte debat, men den har også være til inspiration for mange tænkere og praktikere, som leder efter løsninger på vor tids problemer. Diana Rigtrup v/ Diana Rigtrup, ph.d. |
|
|
11:15 – 11:45 |
Fælles afslutning v/Søren Rohmann-Sønderby |
|
|
12:00 |
Frokost og afrejse |
|
*Ret til ændringer i programmet forbeholdes.
Om underviserne
Søren Rohmann-Sønderby
Jeg hedder Søren og elsker filosofi. Især holder jeg af etik, eksistentialisme, politisk filosofi & sprogfilosofi. Nogle af mine yndlingsfilosoffer er nok Sokrates, Kant, Wittgenstein og Kierkegaard. Filosofien er for mig et stort intellektuelt tag-selv-bord.
Højskolen er for mig at se en fed mulighed for at dykke ned i filosofiske emner sammen med andre søgende sjæle. Her får man mulighed for at diskutere nogle af de dybe spørgsmål i livet, samt få berøring med nogle alternative måder at opfatte virkeligheden på. Jeg mener, at man kan lære rigtig meget om sig selv og sin relation til andre mennesker ved at dykke ned i filosofien på et højskoleophold.
Priser
kr. 5.450 Prisen inkluderer ugens program, fuld forplejning, linned, håndklæder og en seng i et enkeltværelse.
kr. 4.950 Prisen inkluderer ugens program, fuld forplejning, linned, håndklæder og en seng i et dobbeltværelse.
kr. 4.650 Dagselev: Prisen inkluderer ugens program og fuld forplejning.
kr. 250 Afbestillingsforsikring
Tilmelding
Lyder kurset som noget for dig, kan du tilmelde dig gennem vores online formular eller ringe til os på 7474 4040 og høre mere.
Vi glæder os til at se dig.