Filosofi

”Det ureflekterede liv er ikke værd at leve”, siger Sokrates i Forsvarstalen. Dette fag kombinerer filosofiens forskelligartede bud på, hvad det vil sige at leve menneskelivet, med en indføring i etiske, idéhistoriske samt samfundsmæssige diskussioner og tanker.

Er du nysgerrig på at tale, tænke og formidle små projekter med fokus på eksistentialisme, tro, mening og natur? Og er du interesseret i at vide mere om super-nationale institutioner som EU og NATO, om de ideologier og strukturer, der mange gange danner rammerne for samfundslivet og for, hvordan vi handler og tænker som mennesker? Så er faget lige noget for dig.


Hvad går faget ud på

I et hyggeligt, trygt og eksperimenterende højskolemiljø med nysgerrige elever og engagerede lærere, tager vi en rejse gennem filosofi- og politikhistorien for at blive klogere på os selv, dem der kom før os og dem der kommer efter os.  

Med interesse i de store filosofiske og politiske spørgsmål veksler vi mellem inspirationsoplæg, walk&talks, gruppearbejde, projekter (fx podcast og talkshows) og meget andet. De store spørgsmål, som vi hopper ud i sammen er for eksempel: Gives der nogen overordnet mening i min tilværelse? Hvordan indretter man et retfærdigt samfund? Er jeg fri til at gøre, som jeg vil? Er krig mere normalt end fred? Hvad er forholdet mellem frihed og pligt? Hvad er bedst, fornuft eller lidenskab?


Hvad tager du med dig

En vækket appetit og en øget nysgerrighed for på sjov og meningsfuld vis at beskæftige sig med emner inden for filosofi og politik – både på egen hånd og sammen med andre. Ved at udvide din forståelseshorisont inden for filosofi og politik med viden, øvelser og sjove erfaringer danner faget springbræt for dit videre liv, når det kommer til filosofisk undren og politisk interesse.

Fornem faget



Eksempler på elevpodcasts

 
 

Mød din underviser

Forrige
Forrige

Kunst og Kreativitet

Næste
Næste

Sang