Feminisme
Er du nysgerrig på feminisme og vil gerne lære mere om, hvordan den har forandret sig gennem tiden? Eller kender du allerede alt til det, men mangler et rum at diskutere femini-stiske emner?
Hvad går faget ud på
I faget bliver du først introduceret til socialkonstruktivisme, queerteori og feminismens bølger. Socialkonstruktivisme, som er fagets metodiske tilgang, handler om, at sandheden er noget vi skaber sammen gennem historien og kulturen. Queer handler om at gøre sig fri fra social kontrol, og i de feministiske bølger bliver vi i den tredje, som hand-ler om køn, klasse og etnicitet. Det handler om ligestilling og sexisme, men det handler lige så meget om racisme, postkolonisering, misbrug af magt og kapitalismekritik. Sammen skaber vi et trygt rum, som vi bruger til at sætte fokus på de ting, vi mener er vigtige at vide for at skabe en bedre, mere omfavnende og fordomsfri verden. Vi undersøger Toxic Mas-culinity og hvordan det ikke kun er skadende for kvinder men også mænd selv. Sammen øver vi os i at være killjoys – vi er villige til at ødelægge den gode stemning for at sige fra overfor strukturerer, som får mennesker til at føle sig mindre værd! Emner er fx metoo, sexpositivisme, blacks lives matter, hverdagsracisme, herskerteknikker og kolonisering.
Hvad tager du med dig?
I et trygt rum får du mulighed for at udforske og blive klogere på feministiske emner. Der er både plads til at undre sig og stille spørgsmål, have en holdning og ytre sig. Måske har du oplevet, at du altid bliver tysset ned, når du gerne vil råbe de ting op, som du mener er vigtige for en feministisk verden, men her er du velkommen!