Lærke Cecilie Frandsen Eller
Hej jeg hedder Lærke.
Sang er det, jeg er allermest passioneret omkring! For mig hænger sang uløseligt sammen med højskole og fællesskab, for det at synge sammen gør os glade og binder os tættere sammen. På højskolen kan du være sikker på, at jeg altid er klar til at synge fællessange fra højskolesangbogen - eller nørde dens historie, synge fede korarrangementer eller synge med på de bedste pophits i musiklokalet.
Jeg har en kandidat i musikvidenskab og nordisk sprog og litteratur og har særligt nørdet sang og køn igennem mine studier. Jeg har arbejdet som musiklærer og korleder de sidste mange år og selv sunget i diverse bands og kor - senest i a cappella koret Naura.
På højskolen er jeg så heldig, at jeg kan arbejde med alle mine yndlings interesser - nemlig sang, kor, musik, feminisme og yoga. Jeg glæder mig til at møde dig - og ikke mindst synge med dig!