Kom og få en introduktion til argentinsk tango som den danses i Buenos Aires. Tangoen er flyttet ind på højskolen, hvor både elever og kursister kaster sig ud i at lære den lidenskabelige dans. Tango er først og fremmest et møde mellem to mennesker, som har lyst til at danse sammen. På legende vis improviseres dansen, når den ene fører og den anden følger. Inspireret af musikken, uden ord. Når det lykkes mærkes livet som en sprudlende skabende kraft. Fat mod og kom med eller uden partner.
Arrangementet er en del af Kulturdage i Tønder 2023