Mandag den 7. marts kl. 19 inviterer Løgumkloster Højskole til foredrag med fotograf Luca Berti
Fotograf Luca Berti har cyklet langs Vadehavet med sit kamera, og det er der kommet en udstilling om marsklandskabet, arkitekturen og de mennesker, der bor her, ud af. Det er de særegne træk og den særlige kultur, der skildres. Luca Berti ser det som sin opgave at fotografere nutiden, men hans personlige optagethed af fortiden præger billedernes udtryk. Stille og eftertænksomt minder de os om noget, vi har glemt. Med sit kamera fotograferer han som man gjorde i begyndelsen af 1900-tallet. Billederne dokumenterer hvordan fortiden stadig er synlig i landskab og mennesker.
Nationalpark Vadehavet, Nationalparken i Slesvig-Holsten, Tøndermarsk Initiativet og KursKultur står bag, og projektet er bl.a. finansieret af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Program for aftenen
kl. 19.00 Luca Berti viser rundt i udstillingen ”Nutiden set gennem fortidens linse” i Dormitoriet
Kl. 19.30 Kaffe inkl. kage i spisesalen på Løgumkloster Højskole
Kl. 20.00 Luca Berti holder oplæg om udstillingen ”Nutiden set gennem fortidens linse” samt sit øvrige virke i Ottekanten på Løgumkloster Højskole
Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding