Tilbage til Alle begivenheder
Kenji Stefan Suzuki kom til Danmark fra Japan i 1967 og har netop udgivet biografien “Halvtreds år i Danmark, 1967 - 2017”. I bogen beskriver han opvæksten i Japan, rejsen til Danmark og den tilværelse, han skabte sig her.
I løbet af sine halvtreds år i Danmark har han blandt meget andet arbejdet som både embedsmand, landmand, konsulent og forfatter, er blevet dansk gift og har været på højskole.
Kom og hør Kenji Stefan Suzuki fortælle om sin rejse til og personlige rejse i Danmark og om, hvordan han i mødet med danskerne har fundet meningen med sit liv.
Der vil være kaffe og kage til arrangementet.