Karantæne og vaccine er ord, vi kender fra middelalderen. Fra en gang hvor man troede, blodet blev dannet i leveren, at hjertet husede livsånden og at mennesket bestod af fire kropsvæsker. Jordemødre og kloge koner behandlede med besværgelser og naturmedicin og blev brændt på bålet, når det gik galt. Dengang vidste man intet om bakterier eller virusser, men man havde alligevel en vaccine mod kopper. Foredraget tager dig med på en farverig tur blandt hekse og middelalderens medicinske viden og eksperimenter.
Foredragsholder Palle Reimann er forfatter til bogen ”Lysbringersken”, 2020, der handler om hekseforfølgelse og kvindeundertrykkelse i Danmark og Europa i slutningen af 1400-tallet. I anledning af Løgumkloster Bys 850 års jubilæum, kan du møde Palle Reinmann og høre ham fortælle om en spændende og urovækkende tid.
Pris: 50,- kr. inkl. kaffe/kage
Betaling i døren