Om planternes helende og styrkende egenskaber med forfatter og tidligere museumsgartner Annemette Olesen
Torsdag d. 2. september kl. 9:30 - gratis at deltage
Lægeplanter er noget vi har fået skærpet vor interesse for siden middelalderen, hvor munkene kom hertil og anlagde de første klostre. Munkene tog sig også af syge, og her brugte de deres viden om planternes helbredende egenskaber. I dag har vi stadig glæde af flere planter og deres medicinske egenskaber f.eks rosmarin, chili, hvidløg, ingefær, mynte, perikon, hør og mange andre. En lægeurt er pr. definition en plante, der enten kan forebygge- helbrede eller lindre diverse skavanker. Anemette Olesen er tidligere museumsgartner – underviser i Urteskolen og forfatter til flere bøger om emnet. Foredraget ledsages med dias og levende planter.