Tilbage til Alle begivenheder

Foredrag: Når vi ånder i takt – om fortællingens kraft

  • Løgumkloster Højskole Brorsonsvej 2 Løgumkloster, 6240 Denmark (kort)

Foredrag: Når vi ånder i takt – om fortællingens kraft

Når vi fortæller historier, kommer vi tættere på hinanden. Vi får en forståelse for, hvem vi selv er, og hvem de andre er, og hvordan vi kan fungere sammen. Historier skaber bedre relationer mellem mennesker. Historier skaber trivsel. Derfor kan vi mennesker ikke leve uden fortællinger. I efteråret 2023 udgav Dorthe Løwendahl Bomann bogen ”Når vi ånder i takt”, der er blevet til i et samarbejde med Niels Hausgaard. Hør hvordan hollandske, saltmodne Matjessild indtaget ved et køkkenbord i Hundelev blev begyndelsen til et forrygende samarbejde med den lune vendelbo, og hvorfor det er så vigtigt at tage os tid til at være nysgerrige og lytte til hinandens historier.

v/Dorthe Løwendahl Bomann

Dorthe Løwendahl Bomann (1979-) er prisvindende journalist, der bl.a. har arbejdet på TV2 Danmark og skrevet for Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad. Dorthe Løwendahl Bomanns store passion for historiefortællingen fik i 2019 hende til at blive freelance foredragsholder, formidler og underviser og hun driver i dag ”Den Gode Historie”, hvor mission er at binde bånd mellem mennesker gennem historier. I efteråret 2023 udkom bogen ”Når vi ånder i takt” som er blevet til gennem flere års samtaler med Niels Hausgaard og sideløbende research om fortællingens kraft.

Entré: 75 kr. - betales ved indgangen enten via Mobilepay eller kontant.

Vi tilbyder også rabat, så du kan få alle januars fire tirsdags-foredrag for 200 kr.

Når vi ånder i takt – om fortællingens kraft
Kærlighed
Troen, ordet, kroppen og sangen
At diskutere er at tænke sammen


Tilmeld dig foredraget nedenfor

Forrige
Forrige
26. november

Foredrag: “Det er stort, det er dansk, det er dejligt”

Næste
Næste
14. januar

Foredrag: Kærlighed