Tilbage til Alle begivenheder

Foredrag: Europas unge stemme

  • Løgumkloster Højskole Brorsonsvej 2 Løgumkloster, 6240 Denmark (kort)

Europæiske Unge: Ti Års Udvikling og Fremtidige Udfordringer

For at forstå de europæiske unge, deres forskelle og ligheder, deres kampe og visioner, har Elena Maria Askløf og Peter Lauge rejst rundt i Europa med deres kameraer og spørgsmål siden 2013. De har set Europa forandre sig, og de har talt med de unge, der står midt i tidens strømninger og det er deres fortællinger, vi skal høre om i dette foredrag.

Elena og Peter har møde mange mennesker og oplevet meget. De stod fx i 2015 på Lesbos’ kyst og så gummibådene komme i land. I 2017 mødte de britiske unge efter Brexit. I 2018 interviewede de demokratiforkæmperne i Kiev. I 2023 dokumenterede de queerkultur i Berlin og modpolerne i det splittede Ungarn. Med deres engagerende fortællinger og videomateriale vil Peter Lauge præsentere de sidste ti års udvikling i Europa for at forstå, hvor vi står i dag og for at tage stilling til, hvor vi skal hen.

v/Peter Lauge, Vores Europa

Entré: Gratis

Tilmelding er ikke nødvendig

Forrige
Forrige
19. april

Genforening for gamle elever

Næste
Næste
15. maj

Jazzkoncert med Nordic Songbook