Det sårbare menneskes livsvilkår. Fire nordiske prisvindere.
Hvert år uddeles Nordisk Råds Litteraturpris til en nordisk forfatter. Forrige år gik prisen til den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen for romanen ”Blomsterdalen”. Niviaq Korneliussen er stærkt inspireret af den islandske forfatter Audur Ava Ólafsdóttir, som fik prisen for sin fremragende roman ”Ar” i 2018. Begge skriver om kærlighed, afmagt og svigt – den islandske forfatter også med en stor portion humor og håb. Foredraget tager afsæt i de to romaner og inddrager tillige to andre prisvindere, nemlig den finlandssvenske forfatter Kjell Westö, som i 2014 fik prisen for romanen ”Luftspejling 38” og Per Pettersson, som fik prisen for romanen ”Jeg forbander tidens flod”. Alle fire romaner skildrer det sårbare menneskes livsvilkår i en verden, hvor vi ofte har svært ved at sætte ord på livets mange udfordringer og ikke får taget fat om problemerne, før det er for sent.
v/Anette Jensen, cand. teol., sidefag i nordisk litteratur og tidl. sognepræst i Løjt-Genner
Entre: 50 kr. - betales ved indgangen enten m. Mobilepay eller kontant
Tilmelding ikke nødvendig