Om projektet
Den levende Middelalderhave er et samarbejdsprojekt i Løgumkloster, som er med til at skabe fællesskaber på tværs af generationer og interesser i byen. Projektet bidrager til at skabe en mere levedygtig by, hvor lokale borgere, foreninger, institutioner og højskolens kursister kan mødes i haven, til fællesspisninger, sangaftner, foredrag og haveaktiviteter og stille koncerter. Et mødested i uderummet, hvor byen i fællesskaber kan gribe og begribe naturen og haven året rundt. Haven ligger i direkte tilknytning til højskolens bygning og vil være en integreret del af højskoleelevernes hverdag. Gode stier forløber fra byens centrum via kirken og refugiet til højskolens have og er i direkte gåafstand til byens skoler og daginstitutioner.
Haven er et samlingspunkt for lokalbefolkningen i Løgumkloster og omegn, samtidigt med at det danner ramme for udendørs undervisning og naturoplevelser for både skoleelever og småbørn fra områdets daginstitutioner samt andre samarbejdspartnere såsom refugiet og kirken.
Middelalderhavens 4 grundprincipper
-
Den historiske have
Haven udformes med inspiration fra klosterhaverne i forhold til udformning af de enkelte delområder samt i formidlingen af munkenes selvforsyning og lægekunst med eksempler på historiske planter, gamle lægeurter og formidlingen heraf. Haven er opdelt med en kålgård til køkkenurter, en historisk urtegård med gamle lægeurter samt en abildgård med frugttræer og bærbuske.
-
Den helende have
Haven udformes med elementer fra terapihaven med små afskærmede og trygge rum, tilgængelighed for alle og med plads til naturen og dens artsrigdom. I den historiske urtegård er der temabede med gamle lægeurter og historier om planternes helende egenskaber. Viden som munkene bragte med sig.
-
Den selvforsynende have
Haven udformes med inspiration fra skovhaven med plads til forskellige træer, buske, spiselige stauder og bunddækkeplanter. Der arbejder med plantefællesskaber - såkaldte planteguilds, rundt om frugttræer og buske. Der arbejdes med plantning i flere lag med bunddækkeplanter, flerårige grøntsager og urter, bærbuske og frugttræer. I kålgården dyrkes grøntsagerne ud fra principper indenfor både økologisk og biodynamisk dyrkning og permakultur med gravefri bede.
-
Den naturvenlige have
Der gives plads til naturen i haven med levesteder til gavn for både insekter, fugle, andre dyr og vilde plantebede med højt græs og insektvenlige urter mellem spiselige planter og i Abildgården plantes der også fuglevenlige træer og buske. Der planlægges også en lille havedam i Abildgården og etablering af små stenbunker til gavn for padder og smådyr.
Havens delområder
Middelalderhaven består af 9 delområder på græsarealerne omkring højskolen, som tager afsæt i de fire primære grundprincipper, der står ovenfor. Græsarealerne bliver med tiden forvandlet til plantebede med bærbuske, frugttræer, historiske urter, grøntsager og krydderurter, som man kan gå på opdagelse i. Se en kort beskrivelse af delområderne nedenfor.
Tingstedet er “Det grønne forsamlingshus”, hvor lokalbefolkningen kan mødes til foredrag, fællesspisninger, sang i det fri og holde møder. Ligesom Tingstedet i landsbyerne, er der samlingssted rundt om det store egetræ. Herudover skal der etableres et udekøkken med pizzaovn, samt på skråningen en siddetrappe i egetræ.
Fordybelseshaven er udformet efter parametre inspireret af haveterapien og udformning af såkaldte Terapihaver. Her kan man nyde visuel ro, udsigt og være i et trygt, afskærmet rum. Der etableres runde tema-bede med duftende blomster, urter og buske. Eksempelvis et krydderurtebed i lyslilla farver og et forårsbed med blomsterløg og en tidligt blomstrende Magnolia i midten. Bedene omkranses af lavendel. Rundt i bedene vil der være afskærmede sidderum og små stier vil føre en rundt. Der er plads til fordybelse, meditation, læsning og afslapning, samt Tai Chi, rolig kropslig udfoldelse og træning i det fri.
Kålgården formidler klosterhavens selvforsyning med grøntsager og kobler det til den selvforsynende, økologiske køkkenhave. Det er højskolens egen køkkenhave, hvor vi dyrker grøntsager og lærer om havebrug i praksis. Der lægges vægt på at dyrkning af grøntsager og kålsorter, som blev dyrket i munkenes klosterhaver. Lokale skoleklasser og børnehaver er med til at så, luge og plante i højbedene og har undervisningsforløb, der er en del af projektet “haver til maver”.
Værksted og depot: Værkstedet indeholder haveredskaber, vandkander, trillebører m.fl. til haveaktiviteter. Depotet indeholder redskabskasser med undersøgelsesudstyr og undervisningsforløb til forløb i haven og naturen omkring højskolen. Eksempelvis kan der findes insektnet, fiskenet, luppe, spande og bakker til at undersøge insekterne og smådyrene i Sparekasseskoven eller i vandløbet lige nedenfor højskolen.
Det lille amfiteater fungerer som en lille friluftsscene. Siddepladserne ligger på en naturlig skråning, der anvendes til publikum og vender mod en scene, hvor der kan projiceres lys og afspilles lyd. Scenen kan derfor både anvendes til foredrag, teater- og danseopvisninger og stille koncerter. I samarbejde med både refugiet, kirken, kirkemusikskolen og Tønder Kulturskole kan der arrangeres koncerter og forestillinger, f.eks. børneteater i det fri.
Den historiske urtegård rummer højbede med historier og planter, der er inspireret af historiske temaer tilbage fra Middelalderen og klosterhaverne. I bedene kan man finde Middelalderens mest kendte lægeplanter, kendetegn, medicinhistorie og anvendelse i dag. I denne del af haven formidles desuden munkenes klostermedicin og historien om cisternemunkene ved Løgumkloster, samt urtekyndige Hildegard af Bingen og Henrik Harpestreng.
Middelhavslunden er et sydvendt hjørne af højskolens have, hvor der er plads til samtaler og eftertanke til den enkelte. Frodighed og sydlandske farver, samt planter i terrakottafarvede potter, er med til at fremme en sydlandsk stemning. Lunden er en del af terapihaven og indrettet efter nogle af retningslinjerne inden for haveterapi og sundhedsfremme.
Abildgården er skolens frugt- og bærhave. Her er der gamle frugtsorter af æbler, blommer, kræge, pære og sød kirsebær. Langs sydfløjen er der plantet forskellige bærbuske såsom solbær, ribs, blåbær, honningbær, stikkelsbær og hindbær. Frugthaven vil omkranses af en hjerteformet sti og rundt om frugttræerne plantes flerårige grøntsager, krydderurter, bærbuske, så der dannes små plantesamfund inspireret af skovhaven og permakultur. En del af urterne rundt om frugttræerne er gamle lægeurter. Der er desuden et bistade, så bierne kan bestøve frugttræerne og bl.a. være med til at formidle historien om biavl i Middelalderen.
Udeskole og orangeri: I Abildgården etableres en udeskole, som dels vil fungere som et undervisningsrum og dels være et orangeri/planteværksted med glas i sider og tag. Her vil der forspires grøntsager og urter, plantes agurker, tomater og peberfrugt, m.fl. Planterne kan flyttes ind og ud i flytbare plantekasser. Udeskolen kan bruges som orangeri i klassisk forstand til overvintring af citrusplanter og planter og krydderurter, der ikke tåler den danske vinter. Det vil være et undervisnings-værksted, hvor lokale skoleklasser kan arbejde med undervisningsforløb og jord-til-bord aktiviteter i praksis, fx tørre urter, lave stiklinger eller prikle planter. Der vil være en tavle og mulighed for at indrette rummet med siddepladser til en skoleklasse.
Samarbejdspartnere
Projektet er blevet udviklet og etableret i samarbejde med mange lokale aktører fra Løgumkloster. Der er etableret en styregruppe, hvor blandt andet refugiet, Lokalrådet, Løgumkloster friskole, Markledets børnehave og de frivillige er repræsenteret.
Fonde som støtter projektet
Vores middelalderhave får økonomisk støtte, der er med til at vi kan realisere det omfattende projekt. Fondene er: Nordea Fonden, BHJ-Fonden, Friluftsrådet, Nordlys Vækstpulje og Højskolerne.