BHJ musiklegatet
Fire legater til
musikere
Efterårsholdet 2025
Tag på højskole og gør noget ved dine musikalske drømme
I samarbejde med den Globale Højskolefond har vi igen sikret fire legater til musikere på vores efterårshold 2025 - det eneste du skal betale er tilmeldings- og materialegebyret på 2.500 kr.
Ansøgningsfrist 1. maj 2025
Få 20 uger i et levende, kreativt fællesskab med et BHJ musiklegat fra fonden. Det eneste vi forventer til gengæld, er at du vil bidrage til vores skønne højskolefællesskab.
Vil du vide mere? Læs mere om musik-fagene nedenfor, og læs om vores højskole her.
Højskolens musikfag
Vi har 3 hovedfag og 3 valgfag til musikere. Men du behøver selvfølgelig ikke vælge alle skolens musikfag. Du kan kombinere dem lige som du har lyst til, og vi har mange flere fag som keramik, tekstil eller kunst. Tjek vores fag og skema ud på hjemmesiden.
Hovedfag
Musik
Hovedfag
Produktion
Hovedfag
Sang
Valgfag
Komposition
Valgfag
Instrument
Valgfag
Kor
Højskole med musik
Gør musikken til din egen med produktion og komposition
Uanset om du for første gang kaster dig ud i sangskrivning eller din skuffe allerede er fuld af krøllede demoer, så kan du lave din egen musik på højskole.
I musikkomposition sørger vi for at toplinen er til at huske og harmonierne stemningsfyldt, mens vi i musikproduktion får det til at lyde godt.
Prøv at hør, hvad de andre elever har lavet.
Det siger de tidligere elever
“Jeg kommer fra en klassisk baggrund og har udviklet mig meget i forhold til at jamme uden at skulle et sted hen. Jeg spillede meget efter noder, men nu spiller vi bare. Og jeg kaster mig ud i ny musik”
“At få musiklegat til Løgumkloster højskole med linjefagene musikproduktion, sang og instrumentundervisning har været enormt styrkende for min musikalske skabertrang”
“Jeg har fundet et sted, hvor jeg kan dedikere mig til musikken uden at blive forstyrret. Jeg får udvikling musikalsk og personlig, og jeg møder andre, der spiller musik”
“Det har hjulpet mig utroligt meget med at udvikle mig i min optræden på scenen og hvile mere i mig selv musikalsk. Jeg har haft både musik og musikproduktion og har på begge områder rykket mig i mit eget tempo og i trygge rammer”
“Det har været fedt at møde en masse andre med samme passion. Jeg har fået en bedre forbindelse til mit musikalske legebarn og er blevet bedre til at lave musik uden at overtænke”
“Jeg har aldrig haft tiden eller pengene til at gå på højskole, men jeg prøvede at søge legatet. Det kom bag på mig, at der er et musikalsk fællesskab her. Jeg kan både lære noget og give noget videre - også selvom vi ikke er på samme niveau”
Klar til at spille musik? Ansøg om en plads her (og læs det med småt)
Ansøg om et af de fire legater her - så kontakter vi dig. Det er uforpligtende at søge.
Ansøgningsfrist er 1. maj 2025. Pladserne fordeles snarest derefter.
Efterårsholdet varer fra den 3. august - 20. december 2025.
Betingelser
BHJ musiklegatet dækker udgifter til egenbetalingen af semesteret, men ikke tilmeldingsgebyr på 1.000 kr. og materialedepositum på 1.500 kr. Du kan læse mere om vores priser her.
Derudover er du forpligtet til at vælge et musikhovedfag, enten musik, musikproduktion eller sang, som du følger hele semesteret igennem.