Skrivetrang

Hvad går faget ud på

Vil du gerne blive bedre til at skrive? Har du en god historie, en god ide eller en smuk tanke? Skriv det ned og skriv det ud! Du lærer at blive bedre til at skrive gennem kreative skriveøvelser, der sætter skriften fri gennem inspiration, fordybelse og tid, men også tæmmer den gennem benspænd, struktur og regler! Vi lader os inspirere af forfattere og litterære eksempler, som kan noget særligt og eksemplarisk, vi vil forsøge at efterligne. Som gruppe inspirerer I mig som lærer til at udvælge det litteratur, der giver mening for jer og jeres proces. En del af faget er også at modtage feedback og kritik – det skrevne skal ud af skuffen, frem i lyset og deles med andre, fordi vi tror på, at vi ved at læse og give kritik sammen i et trygt rum, kan skabe nogle gode tekster!  

Hvad tager du med dig

Gennem en undersøgende og legende tilgang, bliver du bedre til at skrive. Du får kendskab til udvalgt litteratur og bliver også bedre til at læse tekster, så du kan give feedback til dine medskrivere. Du vil få en faglig forståelse for, hvordan en tekst fungerer, så du også lærer at blive kritisk over for dine egne tekster. At skrive en god tekst er en lang proces, hvor teksten kan nå at ændre sig mange gange. I dette fag har du muligheden for at fordybe dig i den proces og nyde at udfolde dig kreativt gennem ord. 

Fornem faget

 

Mød din underviser

Forrige
Forrige

Selvindsigt

Næste
Næste

Fix det