Læselyst

Er du læsehest eller undrer du dig over, hvorfor nogen elsker, at sidde med næsen i en bog? Elsker du at forsvinde væk i litteraturens magiske universer eller har du aldrig fået læst højt af en bog? Læselyst er et sted, hvor fortællingerne skaber fællesskaber. Et sted hvor vi stimulerer fantasien og mødes i et særligt rum omkring noveller og digte.

image-asset+%2825%29.jpg

Hvad går faget ud på

Læselyst skal være er frirum, et sted for fordybelse. Hver gang vil du blive mødt af en novelle eller et uddrag af en roman og et digt, som læses højt af underviseren eller af den, der har lyst. Når vi sidder sammen med teksten foran os og læser højt, så sker der noget særligt, og når vi taler om vores forskellige oplevelser af teksten, så møder vi hinandens individuelle erfaringer og syn på livet og verden omkring os. Der er ingen rigtige og forkerte oplevelser. Du skal ikke forberede dig. Du skal blot være til stede og lytte.

 

Hvad tager du med dig

Du præsenteres for en meget bred vifte af litteratur, som primært udvælges af underviseren, men hvor du også kan komme med input. Da vi ikke arbejder med analyser og teorier, handler det ikke om ”rigtige” fortolkninger, men om dine tanker og oplevelser af teksterne. Undervejs inviterer vi folk ude fra til at være med i vores læsefællesskab. På den måde åbnes vores verden og du lærer både noget om andre og om dig selv i litteraturens magiske rum.

 

Mød din underviser

Forrige
Forrige

Instrumentundervisning

Næste
Næste

Kor